5 julegaver dine ansatte vil elske

Julen venter lige om hjørnet, så overvejelserne om årets firmajulegaver er nok allerede begyndt. Men hvad giver man sine dygtige ansatte for at vise dem, at deres præstation og hårde arbejde er værdsat? Vi giver dig 5 bud.

1) Chokolade

Om noget den ubesejrede mester i gavekunstens verden. Chokolade er altid en sikker vinder – især til medarbejderen med den søde tand. Selvom chokolade kan virke en anelse uoriginalt, vil du sjældent møde nogen, som ville kalde det for en ringe firmajulegave.

2) Vin

Lige i hælene på chokolade kommer vinflasken rullende som den ægte klassiker inden for firmajulegaver, den nu engang er. En flaske rødvin er både stilfuld og skræddersyet til den kommende juletid.

3) Køkkenudstyr eller andre ting til hjemmet

Man kan næsten aldrig få for mange nye ting til hjemmet eller køkkenet. Eller jo, det kan man måske godt, men et nyt sæt knive eller en flot vase er et hit hos de fleste.

4) Elektronik

Den moderne tidsalder kalder på moderne firmajulegaver. En power bank eller et par lækre høretelefoner er lige det, som mange går og mangler.

5) En blandet gavekurv

For mange valg? Du behøver slet ikke at vælge. Med en gavekurv med lidt af det hele har du firmajulegaven, der ikke kan ramme forbi.