Computer til studiestart

Mange unge håbefulde mennesker står og skal starte på studiet til sommer. Ens for dem alle er, at de har brug for en computer, idet det nærmest er uundgåeligt, at man som studerende i Danmark 2021 ikke kommer til at lave størstedelen af sine opgaver og lektier på computeren. Af denne grund af det vigtigt, at man vælger en, der passer til ens behov, både i forhold til pris og ydeevne. Der kan herved stilles spørgsmålstegn ved, hvordan man vælger den bedste computer til studiet.

Hvilke komponenter i en computer skal du kende til?

Hvis du ikke er den største computernørd, skal du ej fortvivle, da denne artikel vil uddybe nogle af de forskellige komponenter i computere således, at det er let forståeligt.

Ram:

RAM (Random Acess Memory) er arbejdshukommelsen i en computer – med andre ord computerens korttidshukommelse. De programmer, spil og andet, der bliver brugt hyppigst, vil blive opbevaret, så der er hurtigere adgang til dem.

Det, du skal være opmærksom på i forhold til RAM, er, at det er din hensigt med computeren, der skal være bestemmende for dit valg af RAM. Hvis der er tale om, at du skal bruge computeren til dagligdagsting såsom emails, streaming, internet surfing m.m., er 4-8 GB tilstrækkeligt. Hvis du derimod skal arbejde med mere krævende programmer som f.eks. billederedigering eller gaming, er det fordelagtigt at vælge en computer med flere RAM.

Processor:

En anden komponent, du skal kende til inden for computerverdenen, er computernes processor (CPU), hvor alle beregningerne foretages. Med andre ord kan CPU’en også betragtes som computerens hjerne.

En af de mest velkendte producenter er Intel, der har forskellige modeller såsom i3, i5 og i7. Derudover er processerens antal kerner også vigtig i forhold til regnehastigheden, eftersom flere kerner vil være ensbetydende med, at computeren er mere kraftfuld. Denne regnehastighed måles i GHz, og jo højere GHz, jo mere kraftig er processoren. Af denne grund er GHz derfor et godt udgangspunkt, når man skal undersøge, hvor mange kræfter en CPU har, eftersom en CPU med flere kræfter vil være i stand til at understøtte mere krævende programmer.

Harddisk:

Det næste begreb, der er værd at kende til, at computerens harddisk.

Der findes to typer harddiske, HHD- og SSD-harddiske.

HHD-harddisken er mekanisk, hvilket betyder, at den benytter sig af roterende metalskiver, hvorpå ens data bliver lagret, hvorefter dataene, som der bliver efterspurgt af processoren, indlæses med en nål. Denne type harddisk er en smule mere larmende end den SSD-harddisken. HHD-hardisken har også et højere strømforbrug end SSD-harddisken, men fordelen med denne er, at du kan få meget kapacitet for pengene.

SSD-harddisken er nyere og mere robust, og er gennem teknologien i den i forhold til de mekaniske elementer i HHD-harddisken mere overlegen. SSD-diske er hurtigere ved indlæsning af data samt har et mindre strømforbrug. Dog er prisen pr. GB højere, men hvis der skal håndteres større filer og manøvres rundt i flere programmer samtidigt, er SSD-harddisken det oplagte valg.

Hvilken computer skal du vælge til studiebrug?

Som nævnt i det indledende afsnit skal du træffe beslutningen om valg af computer på baggrund af dine behov. Hvis du primært skal bruge den til at skrive noter, kommunikere på og browse på nettet, er det f.eks. ikke relevant at stille de helt store krav til RAM i computeren, men hvis du skal bruge computeren til mere krævende programmer, kan RAM netop være et kriterie, du skal prioritere.