Hvad er fjernvarme?

Fjernvarme er en super miljøvenlig løsning til at opvarme ens bolig, da meget af varmen bliver produceret af vedvarende energikilder såsom sol- og vindenergi. Hvis du drømmer om, at få fjernvarme i din bolig, fungerer det sådan her:  Fjernvarmen bliver leveret fra dit lokale fjernvarmeselskab, hvor det bliver opvarmet og sendt videre ud til din bolig via et net af rør. Herfra bliver varmen afgivet direkte gennem dine radiatorer i dit hjem.

Fordele og ulemper ved fjernvarme

Fordele:

  • Billig løsning både baseret på anskaffelse og årlige udgifter.
  • Miljørigtig løsning.
  • Det lokale fjernvarmeselskab må ikke generere overskud, hvilket betyder reelle priser på fjernvarmen.

Ulemper:

  • Der er stor forskel på priserne ved de forskellige fjernvarmeselskaber.
  • Det er ikke sikkert, at fjernvarmeanlægget passer til ens hus, hvorfor der er risiko for at varmen ikke udnyttes optimalt.
  • Ikke sikkert at der er adgang til fjernvarme i ens område.

Fjernvarme på sigt

Det anslås at flere og flere danskere i den kommende år vil anvende fjernvarme til at opvarme deres boliger, og fjernvarmeselskaberne forventer også at de med deres udbygning af fjernvarmenettet kan nå ud til 70% af alle varmekunderne. Du kan undersøge nettet for at finde ud af, om din bolig kan få fjernvarme.