Hvad er håndværkerfradrag?

Håndværkerfradraget betyder, at du kan få skattefradrag på bestemte service- og håndværkerydelser, som udføres i hjemmet eller i en fritidsbolig. I 2020 blev håndværkerfradraget opdateret, og det er derfor nu muligt at få fradrag for arbejdsløn til håndværkerydelser til bestemte energiforbedringer og klimatilpasning. Ligeledes er det nu muligt, at få fradrag for arbejdsløn til serviceydelser som f.eks. børnepasning, havearbejde og rengøring. Det betyder, at du kan få fradrag for f.eks. rengøringshjælp, vinduespudsning, børnepasning i eller uden for hjemmet, samt hjælp til aflevering og afhentning af børn. Ud over de nyeste ændringer er der en række andre ydelser, hvor fradraget gælder.

Håndværkerfradraget gælder bl.a.:

  • Maling af vinduesrammer, døre og ydervægge udvendigt på boligen
  • Udskiftning af døre og vinduer i udestuer
  • Isolering af tag, ydervægge, gulv og loft
  • Reparation og forbedring af skorstene samt afmontering af brændeovne
  • Udskiftning af terrassedøre, vinduer og ruder med glas
  • Installation eller udskiftning af radiatorer
  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller, solfangere og husstandsvindmøller
  • Installation af fjernvarme og varmepumper
  • Installation eller udskiftning af ventilation
  • Kloakarbejde

Håndværkerfradrag i forbindelse med kloakarbejde

Mange er ikke klar over, at det er muligt at få fradrag i forbindelse med kloakarbejde i hjemmet. Du kan bl.a. få fradrag for udskiftning af kloakrør og opsamlingstank, fornyelse eller etablering af dræn, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg og rodzoneanlæg. Leder du efter en kloakmester i Skibby eller omegn er Hornsherred Entreprenørfirma et godt bud.