Hvad laver en blikkenslager?

Hvad er en blikkenslager?

En blikkenslager forveksles ofte med en VVS’er, men de laver altså ikke helt det samme arbejde. En blikkenslager er en håndværker, der allerførst står for at lave udendørs blikarbejde. Det kan f.eks. være et nyt tag, der skal installeres, eller tagrender og nedløb. Det kan også være facadearbejde i enten zink eller kobber, men en blikkenslager kan også inddække din skorsten, kviste, altaner og skotrender mm.

Hvad laver en blikkenslager?

Blikkenslagerfaget udspringer egentlig af den oldgamle smedekundskab, og det giver allerede en ide om, hvilken slags håndværker en blikkenslager er. De arbejder nemlig ofte med smedlignende opgaver til bygninger, såsom reparation af en tagrende. Det kan dog også være facadearbejde på en bygning, og som førnævnt også installationer af nyt tag mm. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvem du skal kontakte, når du enten mangler en blikkenslager eller VVS’er, så du ikke forveksler dem.

Forskellen på blikkenslager og VVS’er

VVS er en forkortelse for: varme, ventilation og sanitetsteknik. Det er ikke helt i samme boldgade som en blikkenslager, men ofte forveksles de nok, da de to professioner studerer sammen i 3-3,5 år, hvorefter de specialiserer sig i hver sin retning. En huske regel, du kan bruge (groft sagt), er blot: en blikkenslager står for arbejdet udenfor dit hus, hvorimod en VVS’er står for arbejdet indendørs.