Hvad laver en møbelpolstrer?

Hvis du godt kan lide at være kreativ og arbejde med forskellige farver og designs, så kan det være, at jobbet som møbelpolstrer er noget for dig. Her får du nemlig muligheden for at udfordre din kreative side ved at arbejde med forskellige materialer på varierende måder. Du kan eksempelvis blive møbelpolstrer i Aalborg.

Disse møbler arbejder du med som møbelpolstrer

Som møbelpolstrer kan du både arbejde med at ompolstre gamle og antikke møbler, så de får et nyt udtryk ved at tilføje et nyt materiale. Du kan også komme til at skulle polstre et helt nyt møbel og dermed komme med et kreativt input til, hvad der kendetegner moderne møbler. Et af de hovedsagelige materialer, som du kommer til at arbejde med, er skum, hvilket er vigtigt for, hvordan et møbel ser ud. Skum findes i forskellige typer, så måden, du arbejder med dette på, har betydning for møblets udtryk. Arbejdet som møbelpolstrer handler om at kunne forene møblets udseende med komfort. Det er altså vigtigt at have øje for begge dele.

Det skal du kunne som møbelpolstrer

For at kunne uddanne dig til møbelpolstrer, skal du have nogle bestemte færdigheder. Du skal blandt andet være praktisk anlagt generelt, så du kan bruge dine hænder. Derudover skal du have en kreativ sans for design og formgivning, så du ved, hvordan et møbel kan få det bedst mulige udtryk, der passer til dets formål. Du skal desuden være præcis i dit arbejde, så dine møbler ser ordentlige ud.