Hvilket gulv skal du vælge som badeværelse gulv?

Når der skal lægges gulv på badeværelset, skal du være opmærksom på to ting: Det skal være vådrumssikret (vandtæt) og passe ind stilmæssigt.

Bygningsreglementet inddeler badeværelser i hhv. våde og fugtige zoner, hvor badeværelsesgulvet er en våd zone. Det betyder, at det skal være fuldstændig vandtæt, så der ikke kan opstå fugt eller svamp i resten af rummet.

Sådan sikrer du, at gulvet er vandtæt

Er gulvet belagt med beton 20, som har en tykkelse på mindst 60 mm. er gulvet vandtæt i sig selv. Hvis ikke dette er tilfældet, kan gulvet få en vandtæt belægning såsom vinyl eller en belægning med en flydende gummimasse (vådrumsmembram), som hærder og bliver vandtæt.

Hvilke fliser er de bedste til badeværelse gulv?

Der findes mange typer af fliser til badeværelse gulv, så valget afhænger i høj grad af din personlige stil og hjemmets udseende.

Keramiske fliser er et populært valg, da de er vandafvisende og smudsafvisende. Flisens overflade er hærdet via ekstremt høje temperaturer, som skaber en perfekt overflade til vådrum.

Man kan også få badeværelse gulv i granit, som er meget slidstærkt og tåler afkalkningsmidler. Gulve i marmor skal behandles med voks, før det er vandtæt.

Andre typer af badeværelse gulv

Beton eller vinyl er også gulve, man ser i de danske hjem. Særligt badeværelsesgulve af vinyl er blevet anvendt i vådrum gennem mange år pga. sin holdbarhed og billige materiale. De fleste vinylgulv holder i minimum 10 år, revner ikke og fås i mange flotte farver – husk, det skal være GVK-godkendt og bør lægges af en professionel gulvlægger.

Betongulve til badeværelset er efterhånden også en populær løsning, fordi det er et særdeles slidstærkt materiale, man kan kombinere med gulvvarme. Derudover opnår man et råt og industrielt look på badeværelset.