Hvilket tag skal jeg vælge?

Når det er tid til en tagrenovering eller taget skal have nyt udtryk, er der mange muligheder at vælge imellem til det nye tag. Der findes nemlig mange forskellige tagtyper, som hver har deres udtryk og stil. Det kan virke forkert med et meget moderne tag på et gammelt hus eller omvendt. Sørg også altid for at tjekke lokalplanen inden du skifter taget, der kan nemlig være regler for hvilket tag, du må bruge. De mest almindelige typer af tagbelægning er tagpap, cementsten, teglsten, eternitplader, skifer og stålplader.

Det sikre valg er at vælge den samme tagbelægning i tagrenoveringen, fordi huset er bygget til at kunne bære denne type konstruktion.

Fordele og ulemper ved tagsten

Teglsten: Fordelen ved teglsten er, at det er en utrolig holdbar løsning. Ulempen er, at stenene er meget dyre i forhold til andre sten.

Tagpap: Fordelen er, at det er en billig løsning, der kan lægges på mange tage. Ulempen er, at det ikke holder helt så mange år som andre.

Tagplader/eternit: Fordelen er, at det er billigt og kan lægges hurtigt. Ulempen er, at det ikke er så holdbart, og ikke udseendemæssigt passer til alle huse.

Stålplader: Fordelen er, at det holder længe, og kan lægges hurtigt. Ulempen er, at det kan larme, når det regner og falme med tiden.