Vacciner din hund mod smitsomme sygdomme

Derfor bør du få din hund vaccineret

Er du hundeejer, er det vigtigt, at du får din hund vaccineret. På den måde undgår du, at den bliver ramt af dødelige smitsomme sygdomme, og du skaber dermed bedre trivsel. Det at vaccinere din hund, er nemlig den eneste måde, hvorpå du kan bringe risikoen for smitsomme bakterier og infektioner ned, og derfor er det grund nok i sig selv til at gøre det. Samtidig hjælper det faktum, at din hund er vaccineret også med at inddæmme og forebygge epidemier, og på den måde beskytter du ikke kun din egen bedste hundeven, men også mange andre dyr.

Vacciner, som du bør give din hund

Der er forskellige typer af vacciner, som kaldes henholdsvis kernevacciner og tilvalgsvacciner. Kernevacciner er de vacciner, som det på det kraftigste anbefales, at du giver din hund. De beskytter mod sygsomme, som kan være rigtig slemme for din hund at gå igennem, og i værste tilfælde vil nogle af disse sygdomme også kunne ramme dig, som din hunds ejer. Kernevaccinerne består af disse fem:

  • Hundesyge
  • Heptatitis contagiosa canis (HCC)
  • Parvovirus
  • Leptospirose
  • Rabies

Derudover er der også tilvalgsvaccinerne. Disse vacciner er ikke nær så nødvendige som kernevaccinerne, men de anbefales dog stadig for den optimale sikkerhed for din hund. Især hvis du skal til udlandet med din hund, er det en rigtig god ide, at du orienterer dig i de forskellige vacciner, så du giver din hund den bedst mulige beskyttelse, når I er langt væk hjemmefra.

Tag en snak med dyrelægen om vaccination af din hund

En vaccination af din hund skal ske første gang, når din hund er blot 8 uger. Her kan den blive vaccineret for hundesyge, HCC, parvovirus og leptospirose. Efterfølgende vaccineres din hvalp 2 gange mere, og så har den gennemgået det primære immuniseringsprogram. Når dette program er overstået, anbefales det, at du snakker med dyrelægen om videre vaccination og følger de anvisninger, du får givet. På den måde sikrer du, at du i samarbejde med dyrelægen giver din hund de bedste betingelser for et sundt og langt liv.