Hvilke elinstallationer skal en autoriseret elektriker lave?

Du må gerne selv lave nogle elinstallationer  

Der er en klar forskel på, hvad du selv må lave af elinstallationer, og hvad en autoriseret elektriker skal lave for dig. Men hvis du er ferm med værktøj, husker at slukke for strømmen og har mod på selv at udføre lidt el arbejde, må du gerne selv trække en forlængerledning og andre ledninger, du må selv sætte lamper op og tage lamper ned, og du må faktisk lave alt, der ikke ændrer grundlæggende ved selve elinstallationen. 

Disse elinstallationer SKAL en autoriseret elektriker lave  

  • Nye installationer i boligen. 
  • Opsætte halogenlamper. 
  • Udvide elinstallationen i boligen.  
  • Udfører el-arbejde i måler -eller gruppetavle i boligen.  
  • Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt.  
  • Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter. 

Love og regler om gør-det-selv el-arbejde  

Der er en årsag til, at der er forskel på, hvad du selv må lave, og hvad en autoriseret elektriker skal lave i stedet. Elektrikeren har uddannelse, erfaring og det rette værktøj til at klare de mere avancerede og nogle gange mere risikable opgaver. I din bolig er det utrolig vigtigt, at dine elinstallationer er lovmæssigt korrekte. Det kan nemlig have en indflydelse på din forsikringsaftale, hvis elinstallationerne ikke er lavet af en autoriseret elektriker og der sker en fejl med dit el. Forsikringen vil nemlig måske ikke dække den skade.  Derudover sætter du dig selv i fare, hvis du begynder at lave elinstallationer, som du ikke har færdighederne til.