Lokale autoværksteder

I 2003 blev kravet om service på autoriserede værksteder ophævet, hvilket betyder at du som bilejer har fået mere frit valg mellem hvilket autoværksted, du vælger. Du skal kun være sikker på én ting, at værkstedet udfører reparationer og service efter producentens forskrifter. Overvej derfor at benytte dig af et lokalt autoværksted næste gang, du skal have din bil til service. Når du vælger et lokalt værksted, er du med til at støtte lokalsamfundet, og du er desuden også fri for at havne i en fremmed by, hvor du skal finde vej hjem.

Undersøg autoværksteder på nettet

Når du skal finde ud af, hvilket værksted der er bedst og måske billigst at køre din bil til service ved, kan det være en god idé at undersøge autoværksteder på nettet. Hvis du søger den billigste løsning, er det altid en fordel at indhente tilbud fra forskellige autoværksteder via nettet. Derudover er det også relevant at have for øje, at billigst ikke altid er bedst. Undersøg derfor hvilke anmeldelser de forskellige værksteder har fået på nettet. Online anmeldelser kan give dig et indtryk af autoværkstedets image. Husk dog at have for forskellen mellem mærkeværksted og frie værksteder for øje, for der er forskel på de to. Der bør ikke være forskel på selve arbejdets udførelse, men der er en begrænsning på, hvilket arbejde frie værksteder må udføre eksempelvis hvis det omfatter fabriksgarantien skal du have lavet reparationen ved et autoriseret værksted.

Timepriser

Det kan være meget vigtigt, at du sørger for at indgå en skriftlig aftale med det autoværksted, du vælger, så du sikrer dig, at du ikke pludselig kommer til at betale mere end først antaget. Den skriftlige aftale kan enten indeholde en aftale om en pris på det ønskede arbejde, som autoværkstedet herefter skal holde. Eller du kan indgå en skriftlig reparationsaftale, hvor det fremgår hvor mange timer eller beløb, der må fejlsøges for.